Ramsløgpesto

Kategorier: Opskrift, Mælkefri, Glutenfri, Hvidt, raffineret sukkerfri og Tilbehør

De smukke, grønne ramsløg lyser op i bundene af skovene rundt om i Danmark. Vi er så heldige, at Risskoven i Aarhus er vores baghave. Så vi kan fluks hente nye forsyninger af ramsløg. Vi har i weekeden lavet en masse forskellige retter og tilbehør med ramsløg. For som en ægte naturvejleder ville have sagt det, er ramsløg Nordens svar på hvidløg. Vi vil starte med at vise vores ramsløgspesto, som er simpel og hurtig at lave. Den består blot af ramsløg, rapsolie, sesamfrø, salt og peber. Først kommer der lige lidt stemningsbilleder og så kommer opskriften :)

Ramsløgpesto

Ramsløg

Ramsløg

###Plukning af ramsløg

Når du går på jagt efter ramsløg er det godt at få hele stilken og roden med. Så får man nemlig en mere intens smag af hvidløg. Vi kan anbefale en lille planteskovl at tage med under armen :)

Ramsløg kan forveksles med liljekonvaller, som er giftige! Liljekonvaller dufter dog ikke af hvidløg. Så rør kraftigt ved bladene. Hvis de dufter af hvidløg, er den god nok. Så er det ramsløg :)

Ramsløgpesto

  • 30 ramsløgblade med rod
  • 1,5 dl rapsolie
  • 1 dl sesamfrø
  • Salt
  • Peber
  • Stor minihakker

Tilberedning

  1. Ramsløgene skylles, og den yderste skal af roden lirkes af.
  2. Kom ramsløgene i minihakkeren og tilsæt olie og blend til det bliver en ensartet masse.
  3. Kom sesamfrøene på en tør pande og rist dem til de er let gyldne.
  4. Kom den blendede masse over i skål og tilsæt sesamfrøene.
  5. Smag pestoen til med salt og peber.

Frække Facts

Ramsløg har sæson fra marts til juni. De indeholder stoffet alliin, som omdannes til aliicin, når det knuses. Dette stof findes også i hvidløg, som giver løgene deres karakteristiske duft. Aciliin er antibiotiske og styrker immunforsvaret. Ligeledes indeholder ramsløg C-vitaminer, faktisk indeholder de 10 gange så meget, som hvad der er i en citron.

Udgivet af Femme Food d. 01 Apr 2014 - Permalink

Ingredienser: Ramsløg, Pesto, Ramsløgpesto, Rapsolie og Sesamfrø

Pinterest
comments powered by Disqus