Pizza med mango

Kategorier: Opskrift, Mælkefri, Glutenfri, Hvidt, raffineret sukkerfri, Frokost og Aftensmad

Vi har her til aften fået mangopizza eller rettere restepizza! Vi havde 1 mango, 1 rødløg, ½ chorizopølse, lidt rød peber, oliven og vegansk ost liggende i køleskabet. Det kom der noget vældigt godt fyld ud af til en ellers sprød pizzabund. Vi er blevet inspireret til at bruge hver en krumme, dråbe eller stykke, som vi har i køleskabet. Der er lige nu meget stor fokus på madspild og bæredygtighed. Vi synes også det er synd, så meget mad, der bliver smidt ud. Så det vil vi herhjemme selv prøve at sætte en stopper for.

Pizza med mango

Pizzabund (16 små pizza’er)

  • 50 g gær
  • 5 dl lunkent vand
  • 1 dl olivenolie
  • 3 tsk. FiberHUSK
  • 3 tsk. salt
  • 1 spsk. hampeproteinpulver (kan undlades)
  • 10 dl emmermel
  • 2 dl fuldkornshvedemel
  • 2 dl hvedemel

Tilberedning

  1. Smuldr gæret i en skål og tilsæt lunkent vand og rør rundt.
  2. Tilsæt olie, FiberHUSK, salt og hampeproteinpulver og rør rundt.
  3. Tilsæt derefter lidt efter lidt meltyperne og rør rundt.
  4. Ælt grundigt dejen og form 16 små pizzaer.

Tip

For at få super sprøde bunde anbefaler vi en pizzasten. Så bliver pizza’en nærmest som når man ringer og bestiller en nede ved pizzahandleren. :)

Pizzasauce

  • 2 dåser flåede tomater
  • 1 dåse tomatpuré
  • 1 spsk. Sambal Oelek
  • 1 hakket løg
  • 3-4 hvidløg
  • 1 spsk. timian
  • 1 spsk. merian
  • Salt
  • Peber
  • Stavblender

Tilberedning

  1. Kom alle ingredienserne (bortset fra salt og peber) i en skål.
  2. Blend til det bliver en ensartet masse og smag til med salt og peber.

Pizzafyld

  • 1 mango
  • 1 rødløg
  • 1/2 chorizopølse
  • 10 oliven
  • Lidt rød peber
  • Lidt vegansk ost
  • Eller hvad der lige er i køleskabet

Tilberedning

  1. Indstil ovnen på 250 C.

  2. Skær mango, rødløg, chorizo’en, rød peber og osten ud i mindre stykker.

  3. Kom tomatsaucen og fyldet på de små pizzaer.

  4. Bag pizza’erne i 10-15 min.

Frække Facts

Mango er en oldgammel frugt og menes at stamme fra Himalayabjergene. Det har dog taget sin tid at få den eksotiske frugt til Norden, og det er egentlig af den simple grund, at den har en meget kort holdbarhed. Den har et højt indhold af A-, B- og C-vitaminer. Desuden har den et højt indhold af mineralerne fosfor, jern og kalcium. Mangoer bliver også i nogle tropiske lande kaldet “frugternes konge”

Udgivet af Femme Food d. 13 May 2014 - Permalink

Ingredienser: Mango, Chorizo, Rød peber, FiberHUSK, Ost, Rødløg, Oliven, Emmermel, Fuldkornshvedemel og Hvedemel

Pinterest
comments powered by Disqus