Soja-lakridsis

Kategorier: Opskrift, Mælkefri, Glutenfri og Sødt

Så er det for alvor blevet sommer!!! Pyyh det er jo blevet stegende hedt, men det er også på sin vis lækkert, for der følger en masse gode ting med: Solbrændte kroppe, man bliver glad i låget og kan tilmed spise en masse is :) Vi har her til aften lavet lakridsis! Nammenam siger jeg bare! Jeg er normalt ikke den store lakridselsker, som min kære søster derimod er, men den her slår benene væk under mig!

Soja-lakridsis

Soja-lakridsis

  • 500 ml sojamadlavningsfløde (vi brugte 2 pk. Soya Cuisine á 250 ml)
  • 1/2 tsk. salt
  • 6 pasteuriserede æggeblommer
  • 2 dl sukker
  • 2 spsk. rålakridspulver

Tilberedning

  1. Hæld sojafløde og salt i en gryde og varm det op til lige under kogepunktet.
  2. Pisk æggeblommer, sukker og lakridspulver til en æggesnaps i en skål.
  3. Hæld først lidt af den varme sojafløde i den sammenpiskede æggesnaps under konstant piskning for at vænne den til varmen.
  4. Hæld derefter af den varme sojafløde i skålen.
  5. Hæld hele ismassen over i gryden igen og lad den stå ved svag varme indtil der nås i temperatur på 85C.
  6. Hæld ismassen over i en beholder, som kan lukkes, og stil den i køleskabet (vi lod den stå i 3 timer, men at lade den stå natten over, giver den bedste is).
  7. Hæld enten ismassen på en ismaskine eller stil den lukkede beholder i fryseren. Hvis nummer to løsning vælges, skal der røres i massen hver halve time i ca. fire timer.

Frække Facts

Lakrids udvindes fra lakridsroden og dyrkes primært i Rusland, Iran, Grækenland og Asien. Lakridsroden blev i gamle dage anset for at være et lægemiddel mod forkølelse og mavebesvær. I slutningen af 1800-tallet begyndte man at spise lakrids som slik. I dag er det blevet så trendy at spise lakrids, at nogle endda eksperimenterer med lakrids i maden.

Udgivet af Femme Food d. 17 Jun 2014 - Permalink

Ingredienser: Æggeblommer, Sojamadlavningsfløde, Rålakridspulver og Lakrids

Pinterest
comments powered by Disqus