Kartoffel-porresuppe

Kategorier: Opskrift, Mælkefri, Glutenfri, Hvidt, raffineret sukkerfri og Aftensmad

Mmh kartoffel-porresuppe er lige sagen! Især i det her efterhånden mørke og kolde vejr! Jeg er vild med konsistensen og smagen af suppen blandet med det sprøde bacon. Jeg kan slet ikke stoppe med at slubre mig i den smækre suppe dog har det en ende… og det er indtil gryden er tom :) Hvad er jeres efterårs-favoritsuppe? Det her er min :)

Kartoffel-porresuppe

Kartoffel-porresuppe(4 personer)

  • 1 spsk. olie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1/2 kg kartofler
  • 2-3 porrer (alt afhængig af størrelse)
  • 1 liter grønsagsbouillon (vi brugte 1 spsk. Herbamare til 1 liter vand)
  • 1 soyafløde (250ml.)
  • 1 tsk. salt
  • Friskkværnet hvid peber
  • 1 pakke bacon (vi brugte denne fra Aalbæk)

Tilberedning

  1. Skræl kartoflerne og hak dem i små tern og skær porrerne i mindre stykker.
  2. Hæld olien i gryden, og varm det op.
  3. Hak løget og pres hvidløgene. Kom løg og hvidløg i gryden, og svits det i ca. 1 min.
  4. Tilsæt kartofler og porrer og svits i yderligere ca. 2 min.
  5. Hæld bouillon ved og lad suppen koge i ca. 30 min. - eller til grønsagerne er møre.
  6. Blend suppen til den er jævn med en stavblender.
  7. Tilsæt herefter soyafløden.
  8. Bring suppen i kog og smag den til med salt og peber.
  9. Steg baconen på en pande til det er sprødt.

Frække Facts

Kartofler stammer fra Sydamerika. Efter kartoffelen landede i Danmark, blev det en dansk nationalspise, men i dag bliver der spist mindre og mindre kartofler, da pasta og ris er blevet blandt danskernes favoritterne. Kartofler har færre kalorier end ris og pasta, og samtidig er de rige på kostfibre, B- og C-vitaminer samt mineralerne jern, kalium, magnesium.

Udgivet af Femme Food d. 04 Nov 2014 - Permalink

Ingredienser: Kartoffel og Porre

Pinterest
comments powered by Disqus