Wok med kylling og risnudler

Kategorier: Opskrift, Mælkefri, Glutenfri, Hvidt, raffineret sukkerfri og Aftensmad

Jeg er vild med wok! Det er så nemt og hurtigt at lave + så smager det forbandet godt! Jeg er især blevet vild med denne her, som består af squash, tomater, champignoner, gulerødder og kylling vendt i kokosmælk + rød og grøn karrypasta. Jeg synes, at det er en lækker, lækker sammensætning, som giver en mega lækker smag! Til wok’en spiste vi risnudler :)

Wok med kylling og risnudler

Wok med kylling og risnudler (2 personer)

  • 2 mellemstore gulerødder
  • 1 squash
  • 8 champignoner
  • 10 cherrytomater
  • 350 g kyllingefilet
  • Salt
  • Peber
  • Olie
  • 1 stor håndfuld risnudler
  • 1 tsk. røntsagsbouillon
  • Wok

Woksauce

  • 1 kokosmælk (400 ml)
  • 1/2 ds. hakkede tomater (200 g)
  • 4 tsk. rød karrypasta
  • 2 tsk. grøn karrypasta

Tilberedning

  1. Skræl gulerødderne og skær dem ud.
  2. Skyl og skær squash og campignonerne ud.
  3. Krydr kyllingefileterne med salt og peber.
  4. Kom olie i wok’en og steg kyllingerne, når wok’en er varm.
  5. Tag kyllingerne op og læg dem på en tallerken med sølvpapir over.
  6. Kom lidt olie i wok’en og lynsteg gulerødder, squash og campignoner.
  7. Tilsæt woksaucen bestående af kokosmælk, hakkede tomater samt rød og grøn karrypasta og rør rundt til det bliver en ensartet masse.
  8. Skrue dernæst wok’en ned på lavt blus.
  9. Kom vand i en gryde og tilsæt grøntsagsbouillon. Bring vandet i kog.
  10. Når vandet koger tilsættes risnudlerne. Skrue ned for varmen og lad nudlerne koge i et par minutter.
  11. Tilsæt tilsidst kyllingefileterne og cherrytomaterne til wok’en og lad dem være i wok’en et par minutter inden servering.

Udgivet af Femme Food d. 05 Feb 2015 - Permalink

Ingredienser: Kylling, Squash, Tomater, Champignoner, Kokosmælk, Rød karrypasta og Grøn karrypasta

Pinterest
comments powered by Disqus