Kokos-lakse-gryde

Kategorier: Blogpost

I aften er vi gået i det asiatiske køkken og lavet kokos-lakse-gryde! Retten består af kokosmælk, som gør den lækker cremet med laks, karry, chili og koriander. Vi spiste den sammen med brune ris. Mmmh siger jeg bare. Jeg troede også, at der var lidt rester til i morgen, men næh nej! Det smagte alt for godt :)

Kokos-lakse-gryde

Kokos-lakse-gryde (2 personer)

  • Brune ris
  • 400 g. laksefilet
  • 2 spsk. rapsolie
  • 1 løg
  • 2 røde chili’er
  • 1 dåse kokosmælk
  • 2 tsk. rød karrypasta
  • 1 tsk. gul karry
  • 1 bundt frisk koriander
  • 1 økologisk citron
  • Salt
  • Peper

Tilberedning

  1. Kog noget vand i en gryde og tilsæt risene.
  2. Skær laksefileten i mindre stykker og steg dem i olie på en pande. Læg de færdigstegte laksestykker op på en tallerken og kom sølvpapir over.
  3. Hak løget, chili’erne og korianderne.
  4. Svits løget i en gryde og riv citronen.
  5. Kom kokosmælk, karrypasta, chilli’erne, gul karry, en smule koriander og de revede citronskaller i gryden og lad retten koge op.
  6. Smag kokos-lakse-gryden til med salt og peber. 
  7. Tilsæt den stegte laks og lad kokos-lakse-gryden simre et par minutter.
  8. Servér kokos-lakse-gryden med frisk koriander på toppen og de brune ris som tilbehør!

Tip

Til dem som ikke er de store fiske-elskere er kokos-kyllinge-gryde også en sikker vinder. :)

Frække facts

Kokosnødder stammer fra Afrika og det sydlige Asien. Faktisk er kokosnødder ikke en nød men stenen i en stenfrugt. Den kan blive op til 2,5 kg. Den eksotiske sten har udover sin dejlige, milde smag et par ekstra bonusser. Den er rig på B- og C-vitaminer samt fosfor og kalk.

Udgivet af d. 28 Mar 2015 - Permalink

Pinterest
comments powered by Disqus