Sommerfornemmelser - Pina Colada ispinde!

Kategorier: Blogpost

Der er ikke noget bedre end is! Så snart der er en smule sol, så får jeg lyst til is! Disse her lækkerbiskner er hurtige og nemme at lave, men det der tager tid er, at de skal være helt frosne, før de kan spises… Så tålmodigheden bliver sat på prøve :) Har I spist jeres første is i år? :)

Pina Colada ispinde

Pina Colada ispinde

  • 2 bananer
  • 2 skiver ananas af 2 cm
  • Halv dåse kokosmælk (250 ml)
  • 1 tsk. vaniljepulver
  • 1 plade mørkchokolade (73% - 80 g)
  • Blender
  • 8 isforme
  • 8 ispinde

Tilberedning

  1. Kom bananer, ananas, kokosmælk og vaniljepulver i en blender.
  2. Blend det til, at det bliver en ensartet masse.
  3. Hak 1/3 af chokoladen og bland i isblandingen.
  4. Fyld isblandingen i 8 små isforme og kom en ispind i hver, og stil dem derefter i fryseren.
  5. Når isene er frosne, tages ud af formene ved at hælde varmt vand på dem.
  6. Smelt halvdelen af det resterende chokolade og hæld den med frihånd over isene.

Frække Facts

Ananas stammer fra Sydamerika. De indeholder A-, B- og C-vitaminer samt mineralerne kalium og calcium. Derudover indeholder ananas enzymet bromelain, som nedbryder proteiner. Dette gør nedbrydelse af kød lettere i kroppen og samtidig mørne det fersk kød, når det bliver smurt med ananassaft. Desuden har bromelain vist sig at have betændelsesmodvirkende egenskaber såsom heling af sår og muskelsmerter samt være en naturlig blodfortynder.

Udgivet af d. 16 Mar 2015 - Permalink

Pinterest
comments powered by Disqus