Fredagskage!

Kategorier: Blogpost

Det er blevet fredag - arbejdsugens sidste dag. Vi fejrer dagen med kage! Vi har valgt at bage en kageklassiker nemlig en gulerodskage. Vi har bagt den nogle gange efterhånden. Vi er vild med dens svampede konsistens og milde krydret smag :) Vi har lavet to slags overtræk til kagen - én med og uden mælk. Det ene er frosting og det andet er glasur.

Gulerodskage

Gulerodskagestykke

Glutenfri gulerodskage

  • 4 æg
  • 2 dl sukker
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1 dl havregryn (evt. glutenfri)
  • 4 dl mandelmel (eller blendede mandler)
  • 4 revne gulerødder
  • 1/2 dl vand
  • 2 dl olivenolie
  • 2 tsk. pulveriserede loppefrøskaller (FiberHUSK) eller 4 tsk. hele loppefrøskaller (HUSK)
  • 1 tsk. bagepulver
  • 3 tsk. kanel
  • 2 tsk. kardemomme
  • 1 tsk. ingefærspulver eller frisk ingefær
  • 1 øko citron (revet citronskal)
  • Orange stedmoderblomster (friske)
  • Blå violer (friske)
  • Tørrede mælkebøtter

Tilberedning

  1. Kom æg og sukker i en skål og pisk det sammen.
  2. Tilsæt vand, olivenolie, loppefrøskaller, bagepulver, kanel, kardemomme samt revet citronskal til blandingen.
  3. Blend solsikkekerner og havregryn og kom det i blandingen.
  4. Tilsæt mandelmel samt de revne gulerødder.
  5. Kom dejen i en springform smurt med olie.
  6. Indstil ovnen på 180C og bag kagen i 35-40 min.

Frosting (med mælkeprodukter)

  • 1 pk. flødeost (ged eller ko)
  • 1 dl flormelis
  • Saften fra en halv citron

Tilberedning

  1. Skær flødeosten i mindre stykker og kom i en skål
  2. Tilsæt flormelis og citronsaft og rør rundt.

Glasur (uden mælkeprodukter)

  • 1 dl flormelis
  • Vand

Tilberedning

  1. Kom flormelis i en skål og tilsæt vand lidt efter lidt, indtil glasuren har den rette konsistens.

Frække facts

Gulerødder er rige på beta-caroten, som i kroppen bliver omdannet til A-vitamin. A-vitamin modvirker natteblindhed, infektioner og tør hud. Desuden er gulerødder rige på kostfibre samt på mineralerne kalium og jod. Ved indtagelse af mange gulerødder bliver huden orange, hvilket kaldes Karotenæmi. Det skyldes, at beta-caroten er et rødligt farvestof.

Udgivet af d. 24 Apr 2015 - Permalink

Pinterest
comments powered by Disqus