Inspiration til morgenmad

Kategorier: Blogpost

Jeg spiser tit det samme morgenmåltid igen og igen. Lige for tiden står den på ristet müsli med sojayoghurt og tørrede pærer. Müslien er lækker knasende og de tørrede pærer giver en dejlig frisk smag. Mmmh det er en god start på dagen :) Hvad spiser I til morgenmad?

Ristet müsli med soja-yoghurt og tørrede pærer

Ristet müsli:

  • 3 dl. glutenfrit havregryn
  • 1 dl. solsikkekerner
  • 1 dl. græskarkerner
  • 1 dl. sojaflager
  • 1 dl. stevia
  • rapsolie

Tilberedning

  1. Bland havregryn, kerner og flager i en skål.
  2. Kom en pande på komfuret og tænd på over middel.
  3. Kom rapsolie på panden.
  4. Kom en halv deciliter stevia i et decilitermål og tilsæt en smule vand og rør rundt med en ske.
  5. Kom den flydende masse på den varme pande og tilsæt derefter halvdelen af müsli-blandingen.
  6. Vend blandingen med en palet og lad dem blive på panden til kernerne begynder at få en gylden farve.
  7. Kom den færdige müsli-blandingen over på et stykke bagepapir på en bageplade og lad müsli’en køle af. 
  8. Gentag proceduren for den anden halvdel af müsli-blandingen. Det giver nemlig den bedste sprødhed :)

Soja-yoghurt

  • 150 ml. Provamel eller Alpro sojayoghurt til en potion. (fås i 500 ml. bøtter)

Tørrede pærer:

  • 4 pærer
  • kanel

Tilberedning

  1. Tænd ovnen på 70 C.
  2. Udhul kernehuset med en æble-udhuler.
  3. Skær pærerne i tynde skiver.
  4. Kom pærerne på en bageplade med bagepapir.
  5. Drys pærerne med kanel.
  6. Kom dem ind i ovnen og bag dem i 4 timer.
  7. Kom sojayoghurt i en skål. Drys med müsli og pærer :)

Frække facts

Pærer hører til rosenfamilien og er blevet udbredt i Europa af de gamle romere. Pærer er dog i dag desværre en nedprioriteret frugt, da æbler dyrkes 6 gange så meget herhjemme. De findes i mange forskellige former og farver. Hver sort har hver sin sprødhed og sødme. Udover den skønne smag indeholder pærer A- og C-vitaminer og kalium, men ikke at forglemme, at de også er rige på kostfibre.

Udgivet af d. 05 May 2015 - Permalink

Pinterest
comments powered by Disqus