Lune glutenfri boghvedeboller til morgenmad

Kategorier: Opskrift, Mælkefri, Hvidt, raffineret sukkerfri og Brød

At starte lørdagmorgen med nybagte boller er lige sagen! Vi har bagt dem på en bagesten, som gør bollerne ekstra sprøde og får mere smag. Vi har lavet dobbeltportion, så fryser vi dem ned og har boller til det næste stykke tid :)

Boghvedeboller

Glutenfrie boghvedeboller (8 stk.)

  • 50 g gær
  • 5 dl vand
  • 2 spsk. rapsolie
  • 2 spsk. pulveriserede loppefrøskaller (fiberHUSK)
  • 1 dl solsikkekerner
  • 1/2 dl hørfrø
  • 1/2 dl græskarkerner
  • 1 tsk. salt
  • 4 dl boghvedemel
  • 2 dl majsmel
  • Rismælk
  • Pynt: Solsikkekerner
  • Bagesten/pizzasten

Tilberedning

  1. Indsæt pizzastenen og tænd ovnen på 250 C alm. ovn.
  2. Kom vandet i en skål og smuldr gæret ned i. Rør rundt til gæret er opløst og kom olie og fiberHUSK i.
  3. Bland resten af ingredienserne i rækkefølgen ovenover.(lille bonus info: dejen er klistret i konsistensen)  4. Brug en ske til at lægge dejen i klumper på en bageplade med bagepapir.
  4. Dejen sættes til hævning i 30 min. 
  5. Form herefter bollerne og pensl dem med rismælk og drys dem med solsikkerkerner.
  6. Sæt bollerne ind på pizzastenen og bag bollerne i 15-20 min, men hold øje, da tiden varierer meget fra ovn til ovn.
  7. Når de er sprøde i skårpen tages de ud og er klar til at spise.

##Tip

Hvis du ikke er ejer af en bagesten/pizzasten, skal ovnen sættes på 180 C alm. ovn og bollerne skal bages i 30-40 min.

Frække facts

Boghvede tilhører pileurtfamilien. Den har sit navn efter frøenes facon, som minder om bøgens, bog.

Udgivet af Femme Food d. 12 Sep 2015 - Permalink

Ingredienser: Majsmel, Solsikkekerner, Boghvede, Græskarkerner, Hørfrø, FiberHUSK og Rapsolie

Pinterest
comments powered by Disqus