Hindbær-chiasyltetøj

Kategorier: Blogpost

Lune boller med hindbær-chiasyltetøj er lige sagen! Chiafrøene gelérer og tykner syltetøjet. Desuden bidrager de små, grå frø med omega-3 fedtsyrer, fibre og proteiner. Chiafrø er desuden rige på calcium og jern - faktisk indeholder chiafrø 6 gange så meget calcium som i komælk. Hindbær-chiasyltetøjet er desuden sødet med ahornsirup i stedet for hvidt sukker.

Hindbær-chiasyltetøj

##Hindbær-chiasyltetøj

  • 300 g frosne hindbær
  • ½ tsk. vaniljepulver
  • 1½ spsk. ahornsirup
  • 2 spsk. chiafrø
  • 1 spsk. citronsaft

###Udstyr

Patentglas – desinficer det med kogende vand, inden du hælder syltetøjet i.

###Tilberedning:

  • Kom hindbær og vaniljepulver i en gryde, og varm det stille og roligt op til kogepunktet.
  • Skru ned for varmen, og lad det simre, indtil bærrene er bløde.
  • Mos hindbærrene let med en gaffel, til de har den ønskede konsistens.
  • Kom ahornsirup og chiafrø i gryden. Lad syltetøjet simre, indtil den tykner.
  • Tag gryden af varmen, og lad syltetøjet køle af til stuetemperatur.
  • Tilsæt citronsaft, og hæld syltetøjet i et patentglas eller en anden lufttæt beholder. Det kan holde sig i køleskabet i op til to uger.

####TIP! Hindbærrene kan skiftes ud med jordbær, eller hvad der lige er dit favoritbær.

Udgivet af d. 23 Oct 2015 - Permalink

Pinterest
comments powered by Disqus