Grød med frugt og kanel!

Kategorier: Opskrift, Mælkefri, Glutenfri, Hvidt, raffineret sukkerfri og Morgenmad

Godmorgen! :) Grød til morgenmad er en dejlig måde at starte dagen på! Vi har lavet denne grød af tre glutenfrie kornsorter blandet med hørfrø og krydret den med kanel, æbler, abrikoser og chiafrø! Den er sprængfyldt med en masse gode næringsstoffer, som giver dig energi til en ny dag! Vi er vilde med den og især i denne kolde tid, bringer den lidt varme til kroppen! :)

Grød med frugt og kanel

Grød med frugt og kanel

  • 1 dl hirseflager
  • 1 dl boghvedegryn
  • 1 dl havregryn (evt. glutenfri)
  • 2 spsk. hørfrø
  • 6 dl vand
  • 1/2 æble
  • 4 økologiske abrikoser
  • 1 spsk. chiafrø
  • 1 tsk. kanel

Tilberedning

  1. Kom hirseflager, boghvedegryn, havregryn, hørfrø og vand i en gryde og rør rundt i grøden på middelvarme. Lad grøden simre til den har den rette konsistens.
  2. Skær æblet og abrikoserne ud i mindre stykker.
  3. Hæld grøden over i en skål og drys med æble- og abrikosstykkerne.
  4. Drys til sidst med chiafrø og kanel.

Udgivet af Femme Food d. 02 Dec 2015 - Permalink

Ingredienser: Grød, Æble, Kanel og Abrikoser

Pinterest
comments powered by Disqus