Quinoasushi

Kategorier: Opskrift, Mælkefri, Glutenfri, Hvidt, raffineret sukkerfri og Aftensmad

#glutenfri #mælkefri #vegansk

Vi elsker sushi! Vi elsker quinoasushi endnu mere :) Quinoasushi er ikke så klistret som almindelig sushi med ris, hvilket vi ser som et plus for smagen, dog skal man lige have det rigtige tække, når de skal rulles, da de små runde frø ikke klistrer nær så meget ;) Desuden er quinoa et højt indhold af protein og fibre, hvilket gør at hvert stykke mætter lidt mere + får ikke blodsukkeret til stige i samme grad. Derudover er quinoa rig på omega-3, indeholder B- og E-vitamin samt jern og kalk. Ydermere har quinoa et højt indhold af antiinflammatoriske phytonæringsstoffer.

Quinoasushi

Quinoasushi (2 personer - ca. 40 stykker)

  • 2 dl hvid quinoa
  • 1 dl rød quinoa
  • 6 dl vand
  • 5 forårsløg
  • 1 agurk
  • Avokado
  • 5 tangplader
  • Sojasauce (tilbehør)
  • Wasabi (tilbehør)

Udstyr

  • Bambusrulle

Vegansk hvidløgsmayonnaise

  • 1/2 dl usødet sojamælk
  • 1/2 tsk. sennep
  • 1 tsk. citron
  • 1/2 tsk. hvidvineddike
  • 1/4 tsk. salt
  • 1/4 tsk. (hvid)peber
  • 1dl rapsolie eller olivenolie
  • 2 fed hvidløg
  1. Pisksojamælk,sennep,citron og salt sammen i en skål.
  2. Pisk olien i lidt efter lidt (husk at alle ingredienser skal have samme temperatur ellers skiller mayonnaisen).
  3. Pres hvidløgene med en hvidløgspresser og kom dem i og rør rundt.

Tilberedning

  1. Start med at lave hvidløgsmayonnaisen, som beskrevet ovenover.
  2. Kom quinoa i en gryde og tilsæt vand. Kog quinoa som anvist på pakken.
  3. Skyl agurken og forårsløgene og skær dem til i længden, så de passer til længden af tangpladen. Skær agurken på langs i mindre stykker.
  4. Skræl avokadoen og skær den på langs i mindre stykker.
  5. Kom en tangplade på bambusrullen og kom 2/3 quinoa (quinoa’en skal være lun) med en ske på pladen og “stamp” det godt med skeen.
  6. Smør mayonnaise med en ske midt på stykket med quinoa. Læg en forårsløg, avokado og agurk.
  7. Rul pladen sammen med bambusrullen og dup det frie stykke tang med vand og luk rullen.
  8. Gentag fremgangsmåden for alle tangplader.
  9. Kom rullerne på køl og skær dem ud i mindre stykker.

Udgivet af Femme Food d. 25 Jul 2016 - Permalink

Ingredienser: Quinoa, Sushi, Forårsløg, Agurk, Tang og Avokado

Pinterest
comments powered by Disqus